Uge 10 – 2018

Ingen stævner i D5 i denne uge

En uge med sne, og masser af det!! Det giver udfordringer, men bestemt også skønne rideoplevelser. For første gang i mange mange år har det været muligt at ride snevejrs-ture flere dage i træk, og det har flere medlemmer benyttet sig flittigt af. Det er en fantastisk oplevelse af være den allerførste i den nyfaldne sne, at vide DIT fodspor er det første. At mærke sneen hvirvle op når man galoperer i den dybe sne. Se hestens glade ører og opmærksomhed der følger med det totalt hvide landskab. WE LIKE 😉

For de opmærksomme har i nok opdaget at datoen for sidste tilmelding til klubmesterskabet IKKE er ændret til den 14. marts på go. Dette vil blive gjort mandag morgen når forbundet vågner…. Der er ellers skrevet ind for over en uge siden, og der plejer nu ikke at være mere end en halv dags responstid på disse henvendelser. Og vi ved alle at Køwenhavnerne IKKE kan give sneen skylden for ikke at være på job.

Denne uge er også sidste gang at der afholdes wellness i denne sæson – tak til alle der kom og var med til at gøre den 1. mandag i måneden til den hyggeligste mandag af alle.

Pas på jer selv derude i vinteren – vejret gav diverse klubber en uges længere frivillig karantæne, men nu må foråret være lige rundt hjørnet!

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2018. Bogmærk permalinket.