Uge 31 – 2018

Ingen stævner i D5 denne uge

Hedebølgen er over os…… HOLD nu ellers op!! Det erlidt underligt at vi i skrivende stund har sommerdagnr. 58 og vi allesammen nærmest uden undtagelse glæder os til at vejret bliver lidt køligere. Ingen gider noget når termometret står på 32 grader hele dagen og nætterne så ryger ned på 23.
På Reersø var vi dog så heldige at der i lørdags kom 12 mm regn – det var tiltrængt, så banerne var faktisk mandag eftermiddag fortsat fugtige. Men vi trængte også og det gør vi fortsat. For selv om regnen kom og det stod ned i 2 x5minutter, så vågnede vi ikke op til grønne græsplæner og folde med knæhøjt græs…… Langt fra – det ligner stadig en stubmark!

Apropro stubmark, så er det jo netop nu at vi på de sociale medier ser skønne skønne billeder af medlemmer og andre ryttere som nyder en ridetur på stubben, uanset om det er i skridt, trav eller galop. Det er en af sommerens allerskønneste fornøjelser, så snyd ikke dig selv hvis du har muligheden.

Sidste uge, i 30 graders sol, afholdt Susanne Vennike banetræning med 10 seje dressurekvipager. Der var sat tid af til at man kunne ride et ønsket program, og bagefter blev der evalueret på de gode ting, og de ting der kunne ændres på som ville forhøje den samlede %. Det var en super hyggelig aftenstund vi havde, og vi har hørt at rytterne synes det var et godt arrangement. Så mon ikke vi kunne prøve igen ?!

Til landsstævnet på det smukke Riders Cup var Josefine Voss Madsen og Honey DeLuxe til start, og i MB* red parret som altid i flot stil, og endte på en super flot 3. plads ud af 47 startenden (12 placeringer). Stort tillykke til ekvipagen, som ikke virker til at være påvirket af sommervejret overhovedet 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2018. Bogmærk permalinket.