Uge 43 – 2018

FKR C-stævne dressur
NOR D-stævne dressur/spring
SAR Halloween skattejagt

Efterårsferien er sluttet og sikke et vejr alle har haft at nyde dagene i. Vi der har været på job har også nydt vejret for det blev jo ved til langt ud på aftenen, så fantastisk. MEN træerne vokser jo ikke ind i himlen og vejrudsigten siger at der nu begynder efterårsvejr med kolde vinde, regn og blæst. Så kan vi også bedre forstå at der kun er 10 uger til jul!!!!

Vi havde inviteret til banetræning i fredags. Her fejrede vi halloween sammen med en masse skønne mennesker, som synes at den sidste hverdag i efterårsferien kunne nydes i selskab med en masse springmateriale. Faktisk så var der 74 starter igennem ridehuset fra kl. var 16 til den var 20.20. Det var så fedt at opleve de mange udklædte børn og voksne hygge sig og nyde godt af maden, kagerne og slikket i tutten. Tak til alle der kom, og som altid kunne sådan et arrangement kun lade sig gøre fordi vi har de bedste hjælpere. I er fantastiske – intet mindre!!!!

Himmelev Rideklub afholdt i weekenden C-stævne i dressur og Annielle Clausen og den lille sorte stjerne Don Poblano kom, så og sejrede. De var mildest talt pissegode og vandt Prix Sct. George og blev nr. 2 i MA1. Stort tillykke til ekvipagen, som i den grad er ved at finde sig til rette på en af de sværeste dressurhylder!

PÅ lørdag er der skattejagt for børn og barnlige sjæle – vi starter kl. 14.30. Der er sidste tilmelding tirsdag den 23. oktober kl. 12 – sms Hannibal på 40 15 92 83.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2018. Bogmærk permalinket.