Uge 51 – 2018

Der er ingen stævner i denne uge i D5

Søndag – lillejuleaften
Mandag – juleaften
Tirsdag – 1. juledag
Onsdag – 2. juledag

Denne uges korte nyheder går lidt ind i næste uge, da vi ikke helt ved om webmasteren eller Hannibal holder juleferie og derfor ikke får opdateret før midt i ugen, men det gør nok ikke så meget da vi alle sammen har travlt med at holde jul og gøre klar til nytåret.

Sidste uge stod i den grad i julens tegn her i klubben. Tirsdag afholdt springafdelingen juleafslutning og havde inviteret til æbleskivespring og det var der rigtig mange der takkede ja til. Det blev en dejlig, velspringende og travl aften, idet der var 1 æbleskive pr. 1 fejlfritsprunget spring = rigtig mange æbleskiver, når der var +30 starter og med en bane på 8 forhindringer. Heldigvis klarede Hans Herman og hans team ridehuset, mens Bende Hernet og hendes altid hjælpsomme mand Jan, klarede tutten og havde sørget både for varm gløgg og varm cacao. 

Søndag var der juleoptog i Sakskøbing og for første gang i mange mange år var der ryttere med fra SAR. Vi kan vist roligt sige at vi har den sejeste formand, idet Hans Herman som jo ikke længere er 50 år var ridende julemand sammen med Mie Christiansen som var nydeligt udklædt som julemandens kone. Foran dem kørte en bil med en af vores flotte forhindringer sammen med en del dejlige juleunger. 

Faktisk kan man godt sige at klubben havde 2 indslag, idet Morten Dunch og de 2 store shirere som vanligt trak Krenkerups Ølvogn og dermed sætter hele juleoptoget i gang da de efterfølges af Tambourkorpset og de restende foreningen.

Eftermiddagen blev traditionen tro brugt i tutten med hyggesnak, gløgg og æbleskiver.

Den kommende uge er vist mest bare stilhed før storm – de sidste julegaver skal købes, man skal sikre sig at man har foder nok til julen, der skal laves aftaler om hvem der gør hvad og mon så alligevel ikke der bliver tid til at ride en tur eller 2.

Bestyrelsen vil gerne ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og så ser vi frem mod nytår og endnu et spændende år i Sakskøbing Rideklub. GOD JUL ALLE SAMMEN.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2018. Bogmærk permalinket.