Uge 05 – 2019

NFRK D-stævne spring
FRKS E-stævne spring

Så ender januar og vi starter februar, og dermed begynder de første stævner i vores distrikt også. Den første måned i 2019 er gået, og pludselig så virker vinteren kort, og foråret kan man næsten skimte om hjørnet.

Dansk Varmblod er inddelt i Regioner, lidt som Rideforbundet er inddelt i distrikter, og i DV Region 2 blev Josefine Voss Madsens fantastiske hoppe Honey De`luxe i sidste uge kåret som årets springhest. Det store arbejde som Josefine har lagt i sin hest helt fra unghest til nu som ung hest har gjort at deres sæson 2018 har været helt forrygende, og ligger helt sikkert til grund for kåringen af Honey. Stort tillykke til Josefine og avlerne Stutteri De`luxe som jo faktisk holder til i Sakskøbings omegn.

Og ekvipagen starter 2019 mindst lige så flot som de sluttede 2018, for Josefine kan efter en fejlfri MA* i Hillerød 20 januar kalde sin hest for A-hest i spring!

Ungdomsudvalget inviterer til Fastelavn søndag den 3. marts kl 14. i Tutten – der vil blive hængt plakater op i stalden, i Tutten og i Ridehuset. Vi håber at en masse har lyst til at slå katten af tønden. Tilmelding kan se ved at skrive sig på en af plakaterne eller ved at sms til Hans Herman på 28 44 72 50 inden den 25. februar.

Ved C-stævnet i Albertslund i weekenden, slog Karoline Krog Hansen og Replay til igen, og også denne ekvipager fortsætter hvor 2018 slap. Deres kun 2. start i LA4 resulterede i en 1. plads med flotte 72,7%. Tillykke til ekvipagen.

Er sneen mon overstået for denne vinter, eller var det kun en forsmag vi fik i lørdags på hvad der fortsat venter os derud??? Husk ungdomsudvalget har en fotokonkurrence kørende på deres egen Facebook-side, hvor du kan vinde en super smuk roset for det flotteste vinterbillede (som ikke behøver være med sne eller fra i år)

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2019. Bogmærk permalinket.