Holdkonkurrence

Holdturneringer.

Sakskøbing Rideklub har igennem mange år valgt at ”sponsere” klubbens ryttere når de starter holdturnering i såvel spring som dressur.

Klubben står ikke længere stå for at koordinere hold til diverse klubholdturneringer. Dette er nu op til rytterne selv at få sammensat hold og få tilmeldt dette til turneringerne, sådan har det været siden sæsonen 2011.

De respektive hold kan så anmode klubben om at få betalt starten når det drejer sig om distrikts- og Danmarksmesterskaber eller andre større holdturneringer såsom DRIF-cup eller Sjællandmesterskaber. Der kan ikke anmodes til holdturneringer på D og E-niveau! Fra 2016 vil klubben ved anmodninger betale halvdelen af startgebyret.

SAR ønsker naturligvis stadig at støtte op om klubbens hold, som de sidste mange år har gjort det fantastisk godt. Her kan blandt andet nævnes at vi i 2008 vandt distriktsmesterskaberne i både hest dressur og spring og at dressurpigerne kvalificerede sig til Finalen i KRAFT-cup på Vilhelmsborg, i 2009 blev ponypigerne nr. 2 i dressur og nr. 3 i spring, hestepigerne blev både nr. 1 og nr. 2 i dressur og i 2010 blev dressurpigerne distriktsmestre i såvel hest som pony. I de efterfølgende år har vores ryttere også gjort det flot, og det er blevet til mange flotte placeringer både ved distriktsmesterskaberne og ved Dressurvennernes Cup.

Vi er en klub med stolte holdtraditioner, og vi håber at I fortsat vil bakke op om dette præcis som klubben vil.
Held og lykke med holdturneringer også i fremtiden.