Staldvagt

STALDVAGT!

Ting som hører med når du har staldvagt:

  • Fodre morgen, hvor selve foderet gives senest kl. 7.30. Der gives endvidere morgenwrap jævnfør individuel foderplan på boksen. Kommer opstaldere inden staldvagten fodres alle hestene og skiltet ” Godmorgen – der er fodret” lægges på gulvet ved halmrummet således staldvagten ser dette som det første når vedkommende kommer.
  • Lukke heste ud på fold når der er spist, og ind fra fold
  • Fodre eftermiddag, hvor foderet gives i tidsrummet 15 – 16. Her skal alle hestene være taget ind fra fold. Vi henstiller endvidere kraftigt til at hestene ikke er tidligere inde med mindre det er pga vejrlig.
  • Strø under de heste der står på halm med den mængde der gør at DIN hest kunne benytte boksen, samt lægge eftermiddagswrap i boksene når hestene er kommet på fold
  • Feje staldområdet samt rive efter udtræk i gårdspladsen. Husk at feje bag spande og boksdøre!
  • stalden efterlades ryddet, dvs. med spande på plads og nyfejede staldgange.

Man har staldvagt jævnfør en liste som hænger i sadelrummet. Man er naturligvis velkommen til at bytte indbyrdes eller dele sine vagter med andre. Der er endvidere enkelte personer i stalden som godt vil overtage ens staldvagter mod betaling.

Hvis børn er under 18 år,  er det er de voksne som har kontrakt med klubben som har ansvaret. Der skal være en ansvarlig voksen med under fodring og når der trækkes til og fra folde. Med tiden kan man blive godkendt til at tage staldvagter alene.

Alle hestene lukkes ud af fodervagten. Der findes en liste i stalden med både foldplan og ind- og udtræksrækkefølge.  Man skal dog være opmærksom på eventuelle skilte på boksdøre som gør opmærksom på hvis hestene IKKE skal ud.

Bestyrelsen råder til at man tager en vagt sammen med en garvet opstalder inden man første gang selv står med ansvaret.
Bestyrelsen januar 2016.