Uge 40 – 2017

NFRK C-stævne dressur
SYR D-stævne dressur/spring
SAR Langdistance SÆDINGEGÅRDSRIDTET

Så ramte vi oktober. Den første af de rigtig mørke måneder og derfor minder vi også om at det er mandag i denne uge (2. oktober) at vi starter wellnessen op igen. Der vil somvanligt være stille, smukt og med dejlig musik når lyset slukkes kl. 19.30. Efterfølgende er der hygge i tutten. Håber vi ses til en af efterårets og vinterens allerdejligste stunder.

Hippoaden barsler nyt – eller det ved i jo godt allerede for der har været sidste tilmelding for vel 3 ugers tid siden. Men på lørdag sker det….. Efterårsridtet med udgang fra det smukke Sædingegård ved Rødby. Vi håber at efterårets vejr viser sig fra den allersmukkeste side på lørdag så de mange tilmeldte ryttere kan nyde turen med hesten og måske nogle gode ridevenner.

Der har været stævne i MLR – desværre ligger der ikke resultater tilgængelige, så vi ved kun at bla. Karen Toxværd og Oliver Knudsen Hemmingsen har redet fejlfri runder i deres spring. Men det er garanteret gået godt for de mange af klubbens ryttere som har været afsted. 🙂

Nyd ugen, og husk at benyt de gode timer til at være udenfor – vi kan tidsnok komme ind!

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2017. Bogmærk permalinket.