Uge 44 – 2017

NFRK D-stævne spring

Natten mellem lørdag og søndag stillede vi urene tilbage, mens stormen Ingolf tog til i styrke. Sikke et vejr det var søndag morgen. Heldigvis var halloweenarrangementet lørdag eftermiddag, og selv om der indimellem kom lidt/lidt meget regn var det en sjov og fornøjelig eftermiddag, hvor 15 børn og deres forældre og bedsteforældre løb rundt mellem 9 poster fordelt på Kjeldmosegaard. Det er dejligt at der er så stor opbakning for arrangementer som vi laver, tak til ungerne fordi de gerne vil og tak til forældrene som lader dem komme 🙂 

Lørdag aften var der det stor knæk-cancer show fra DR og TV2 og selvfølgelig skulle SAR da også kreere en ”knækcancerblomst”. Det blev til disse 2 flotte bud – tak for lån af ridebukser, støvler og telefoner til at tage billeder med. 

Der har også været stævne i BRN, og trods vind og vejr havde SAR-rytterne læsset hestene og ponyerne og var draget mod Næstved. Clarissa Treschow og Excellent vandt LD-open mens ekvipagen fik en 4. plads i LC-open. I LC-klassen red Hanne Wilstrup og Simon Stars sig til en flot 2. plads, men Vicky Pejter red Højvangs Wildfire til en 5. plads ligeledes i LC-open.

I springningen havde Josefine Voss Madsen skiftet Honey ud med Fjordhesten Åmosegårds Fame og red sig sikkert fejlfrit igennem 30 cm 🙂 I LB* og LA* for ponyer kom, så og sejrede Sophia Pedersen på Speedy Enduro. Stort tillykke til jer alle sammen med de flotte resultater 🙂

Vejret har slået om – vinden er blevet koldere og vinteren begynder at banke på. Men det behøver nødvendigvis ikke være dårligt. Nyd den friske luft og se frem til de frostklare dage uden vind.

Knæk Cancer 2017

Knæk Cancer 2017

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2017. Bogmærk permalinket.