Uge 18 – 2018

LSP E-stævne spring
SØSK D-stævne spring
SGR D-stævne dressur/spring

Så er det lige før det er maj – kom maj du søde milde! Maj er den måned hvor vi får lidt travlt, for der skal gøres klar til SydhavsCuppen som ligger den sidste weekend i maj. Vi skal have vasket hegn ned, trimmet banerne, have springbanen ud og på plads, have ryddet op i sekretariatet. Og så er der jo alt omkring stævnet, men det kommer først senere. Så har du nogle timer i overs til fællesskabet, så vil vi gerne have hjælp til at få vasket dressurbanehegnet hvidt igen på begge sider og på begge baner. Nogle har været i gang i weekenden, så måske der faktisk kun er en enkelt bane tilbage når du kommer 🙂 Hans Herman siger garanteret også til når først der skal køres spring ud……

I fredags, fra morgenstunden, kunne vi lige samle 12 medlemmer og Bjarne og hans traktor, og på 5 kvarter var der fordelt flis i ridehuset. Det er altid så fint når det er nylagt og det dufter så fantastisk. Kom og nyd det 🙂

Vores ungdomsudvalgt har fået nye T-shirts, så støder i på Marie og Karen kan det være at de er iført disse t-shirts. Klubben er pt ved at undersøge om vi kan finde t-shirts til en fornuftig pris. Men også her vil i høre nærmere.

Ved stævnet i Vestsjælland, red Annika og Zug en %klasse (LA4-5 og 6) og vandt klassen. Tillykke.
Ved Riders Cup red Josefine Voss Madsen og Honey De´Luxe blev nr. 3 i LA*. Tillykke til jer også 🙂

Nyd denne første uge i maj 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2018. Bogmærk permalinket.